Undervisningsmiljøvurdering 2007/2008
 
Udarbejdet af
Maria Fox
Jan Strojek
Morten Rudbeck
Stine Helms
(RUC)
 
 
Følgende undervisningsmiljøvurdering tager sit udspring i loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø, hvor det pålægges alle skoler mindst hvert 3. år at foretage en sådan vurdering. Freinetskolen – Trekronergade har i denne forbindelse valgt at få en ekstern vurdering af skolens undervisningsmiljø, hvorfor de har rettet henvendelse til Roskilde Universitetscenter om projektet. Forfatterne til denne undervisningsmiljøvurdering består således af fire RUC-studerende fra overbygningsuddannelsen – de tre af os læser pædagogik og psykologi, mens den fjerde læser pædagogik og kommunikation. Vi fandt projektet yderst interessant og også meget relevant i forhold til vores fagkombinationer, hvorfor vi hurtigt henvendte os til Freinetskolen og indledte et samarbejde.

I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø pointeres det, at en undervisningsmiljøvurdering mindst skal indeholde følgende elementer:
 
1)    Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
2)    Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer.
3)    Udarbejdelse af handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken grad og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
4)    Forslag til retningslinier for opfølgning af handlingsplanen.
 
Da punkt 3 og 4 ikke er et anliggende for os som eksterne evaluatorer, men for Freinetskolen selv, vil følgende undervisningsmiljøvurdering udelukkende centrere om punkt 1 og 2, der således kan danne baggrund for Freinetskolens videre arbejde med punkterne 3 og 4.
 
 
Det metodiske udgangspunkt
Vi valgte efter samtale med vores kontaktperson på Freinetskolen at angribe projektet med at vurdere skolens undervisningsmiljø ud fra en kvalitativ tilgang. Vi ønskede primært at lade vurderingen bero på elevers og læreres egne oplevelser omkring henholdsvis det psykiske-, det fysiske- og det æstetiske undervisningsmiljø, hvorfor vi har valgte at benytte os af kvalitative interviews. Herudover valgte vi desuden at foretage observationer på Freinetskolen, for selv at få et umiddelbart indtryk af skolens undervisningsmiljø. Vi har foretaget observationer både i grundskolen og i overbygningen, hvor vi har fulgt forskellige undervisningsforløb. Og derudover har vi på egen hånd ’snuset lidt rundt’ på skolen, hvor vi har kigget på de forskellige undervisningslokaler, gange, udendørsarealer m.v.
Vi valgte at foretage i alt fire interviews – to enkeltinterviews med en lærer fra henholdsvis grundskolen og overbygningen og to fokusgruppeinterviews med fire elever fra grundskolen i den ene gruppe og fire elever fra overbygningen i den anden. Vi har således valgt at interviewe lærere og elever fra både grundskolen og overbygningen for på den måde at dække skolen som helhed bedst muligt.
I vore interviews med eleverne valgte vi udelukkende at interviewe elever, der tidligere har gået i folkeskolen. Dette ud fra en betragtning om, at netop disse elever ville kunne fortælle os om det særlige ved Freinetskolen med baggrund i deres erfaringer med at gå på andre skoler. Disse elever kunne således give et andet perspektiv på undervisningsmiljøet og kunne bidrage med fortællinger om forskellene, både i det faglige men også i det sociale undervisningsmiljø på Freinetskolen og de folkeskoler, de kommer fra.
 
Vi har opdelt den følgende undervisningsmiljøvurdering i henhold til hhv. den psykiske-, den fysiske, og den æstetiske dimension. Der vil dog indimellem forekomme overlapninger mellem de tre dimensioner, da de kan være vanskelige at skille stringent ad. Under hver dimension vil vi fremdrage de elementer, vi har fundet særligt væsentlige og gennemgående i elevers og læreres beretninger.
 
 
Det psykiske undervisningsmiljø
 
Frihed, medbestemmelse og medansvar
Igennem interviewene med de adspurgte elever træder begreber som frihed, medbestemmelse og medansvar i forbindelse med undervisningen særligt frem. Det eleverne fremhæver, som ’særligt’ ved Freinetskolen, er den store grad af frihed og medbestemmelse, de oplever at have i forhold til undervisningen og deres egen læring – en frihed og medbestemmelse, som de ikke i nær samme grad oplevede at have i de folkeskoler, hvor de kommer fra. Eleverne giver ret enstemmigt udtryk for, at de oplever at blive hørt og have indflydelse på såvel den daglige undervisning og i forbindelse med valg af emner til emneforløbene på skolen. Den frihed eleverne oplever, giver sig blandt andet udtryk i deres selvstændige skemaplanlægning, hvor de igen oplever at have medbestemmelse i forhold til egen læring, og hvor de giver udtryk for fordelene ved i fællestiden selv at kunne bestemme, hvad de ønsker at arbejde med.
Det, vi finder særligt relevant i forhold til den frihed og medbestemmelse, eleverne oplever at have på Freinetskolen er, at det netop er friheden og medbestemmelsen, der virker befordrende for elevernes lyst til at gå i skole og lyst til at lære i det hele taget. De interviewede elever giver således enstemmigt udtryk for, at de efter skiftet til Freinetskolen er blevet betydeligt gladere for at gå i skole og har fået mere lyst til at lære, i kraft af deres oplevelse af i højere grad at blive hørt og have indflydelse i forhold til undervisningen.
Udover friheden og medbestemmelsen, er elevernes store medansvar i forhold til deres egen læring, et særligt karakteristika ved undervisningsmiljøet på Freinetskolen. Der er således ingen tvivl blandt eleverne om, at det på skolen forventes, at de tager et betragteligt medansvar for egen læring. Flere elever giver udtryk for, at friheden og medbestemmelsen altså også indebærer et ansvar i forhold til at få lavet sine ting og koncentrere sig i timerne - som de selv siger det, kan de jo ikke bare sidde og lave ’ingenting’. Der er med andre ord rammer for friheden og medbestemmelsen, der er bestemte færdigheder og kundskaber, som eleverne forventes at tilegne sig, men hvordan de tilegner sig dem og i hvilket tempo tilegnelsen foregår, opleves af eleverne som mere fri end i folkeskolen.
Elevernes oplevelser omkring frihed, medbestemmelse og medansvar på Freinetskolen er, som vist i det foregående, overordnet meget positive, men samtidig giver eleverne også udtryk for nogle problematikker, der knytter sig til netop friheden og medansvaret. Dette kommer særligt til udtryk i forbindelse med elevernes selvstændige skemalægning og de frie undervisningsformer, hvor eleverne skal arbejde alene eller i grupper. Nogle elever giver således udtryk for, at de indimellem finder det vanskeligt selv at skulle udarbejde deres skemaer. De ved ikke altid, hvad de egentlig skal skrive på skemaet, og synes det er svært selv at skulle skrive de fag på, som de ikke så godt kan lide. Andre elever oplever, at lærerne fører for lidt kontrol med, om eleverne egentlig ’overholder’ deres skemaer. De fortæller, at de selv indimellem ’springer over hvor gærdet er lavest’ og undlader at arbejde med de ting, de synes mindre om, og også oplever at nogle af medkammeraterne gør det samme. Ligeledes oplever flere elever, at det er for nemt bare at sidde og snakke i timerne. Der viser sig med andre ord i elevernes udtalelser en kompleksitet mellem på den ene side at nyde friheden, medbestemmelsen og medansvaret og på den anden side at savne mere kontrol og lærerstyring. Dette giver sig ligeledes udtryk i forbindelse med de enkelte fag, hvor flere elever savner mere ’kontrol’ i form af afleveringer og fremlæggelser i bestemte fag. Eleverne vil således gerne ’overhøres’ – både så de, som de selv udtrykker det, får lavet deres ting, men også så de ved, hvor de ligger rent fagligt.
 
Det faglige undervisningsindhold
De interviewede elever giver, som nævnt i det ovenstående, udtryk for, at de har fået mere lyst til at lære efter skiftet fra folkeskolen til Freinetskolen. Samtidig giver de også udtryk for, at de lærer nogle andre ting, end de gjorde i folkeskolen. Den meget emne-centrerede undervisning på Freinetskolen betyder, at eleverne føler, de kommer mere i dybden med lærestoffet. De oplever endvidere at få lov til eksperimentere mere i undervisningen, (den eksperimenterende metode, som netop er en del af undervisningsformen på Freinetskolen) end de gjorde i folkeskolen, noget eleverne oplever styrker deres kreativitet, og som samtidig gør det sjovt at lære. Desuden giver flere elever udtryk for, at den selvstændige skemalægning og det store medansvar betyder, at de opøver kompetencer i selv at planlægge og gennemføre deres mål.
Dog oplever eleverne, at der ligeledes er nogle ting, de ikke lærer på Freinetskolen. Flere elever savner indimellem en mere systematisk grammatikundervisning og mener ikke, at de lærer nok om, hvordan man eksempelvis sætter kommaer og punktummer. Andre elever savner deres bogsystemer fra folkeskolen, og gennemgående giver eleverne udtryk for, at de på Freinetskolen indimellem savner at få mere klare anvisninger på, hvordan de skal løse deres skoleopgaver samt at få mere klart at vide, om de har lavet deres ting rigtigt.
Der er altså noget, der tyder på, at eleverne somme tider oplever, at friheden og medansvaret på Freinetskolen bliver ’lidt for stor en mundfuld’ og har brug for, at lærerne træder mere ind og fortæller dem, hvordan tingene skal gøres.
 
Fællesskabet
Fællesskabet vægtes højt på Freinetskolen. Der lægges vægt på, at man både som elev og lærer trives i fællesskabet, og at man udviser respekt for hinanden.
De interviewede elever giver i høj grad udtryk for, at de oplever et godt fællesskab på Freinetskolen, hvor der er plads til den enkelte elev. Det træder ligeledes frem i elevernes fortællinger, at den daglige undervisning og samværet i det hele taget opbygger elevernes sociale kompetencer. Således beskriver flere elever, hvordan de i højere grad end i folkeskolen lærer at være sociale, som de selv udtrykker det. De lærer at samarbejde gennem gruppearbejdet, og de daglige morgensamlinger, hvor eleverne fungerer som ordstyrere, opøver deres kompetencer i at vente på deres tur, at lytte til andre og selv at fortælle om egne oplevelser.
Eleverne giver endvidere udtryk for, at de via den høje grad af gruppearbejde, lærer meget af hinanden, hvilket også hjælperordningen er med til at understøtte. Hjælperordningen er noget eleverne sætter pris på og flere taler om det positive ved gennem hjælperordningen at kunne lære af hinanden. Dog giver enkelte elever udtryk for, at det indimellem kan være lidt besværligt selv at skulle være hjælpere for yngre elever. Eleverne oplever således nogle gange, at de yngre elever ikke lytter til dem, og at de selv har svært ved at nå deres eget skolearbejde, når de fungerer som hjælpere.
Forholdet mellem lærere og elever opleves af både de interviewede elever og lærere som værende meget ligeværdigt. Eleverne oplever, at de på Freinetskolen i langt højere grad end i folkeskolen kan komme til lærerne med deres problemer – at der fra lærernes side bliver lyttet til dem, og at de bliver taget alvorligt. Eleverne oplever, at der på Freinetskolen hersker stor respekt både eleverne imellem og mellem elever og lærere. Dette medvirker, ifølge eleverne også til, at der er mindre mobning på Freinetskolen, end der var i folkeskolen. Faktisk oplever de adspurgte elever stort set ingen mobning på Freinetskolen, hvilket de mener, hænger sammen med skolens vægtning af det sociale fællesskab, respekten for hinanden og det at man som elev er tryg ved at henvende sig til lærerne.
 
Konklusion på det psykiske undervisningsmiljø
Det psykiske undervisningsmiljø på Freinetskolen – Trekronergade må i henhold til elevernes beretninger karakteriseres som værende overordentligt godt. Eleverne er således enstemmigt glade for at gå i skole og har lyst til at lære. En stor del af denne glæde og lyst skyldes ifølge eleverne deres høje grad af frihed og medbestemmelse i forhold til undervisningen samt det medansvar, eleverne tildeles i forbindelse med deres egen læring. Indimellem opleves friheden og medansvaret dog som problematisk, da eleverne fristes til og også undlader at arbejde med de ting, de ikke bryder sig så meget om. Ligeledes giver eleverne indimellem udtryk for, at de savner en mere systematisk undervisning i bestemte fag og mere lærerstyring, så de mere klart ved, hvad de skal gøre, hvor de ligger rent fagligt og ikke ’springer over, hvor gærdet er lavest’.
Eleverne oplever endvidere, at de på Freinetskolen lærer sig en række kompetencer, som de ikke i samme grad lærte i folkeskolen – de lærer at planlægge, at være kreative, at eksperimentere og være socialt ansvarlige overfor hinanden, hvilket igen er medvirkende til, at eleverne ikke oplever megen mobning på skolen.
Vi finder det meget essentielt for elevernes læring, at de netop føler sig trygge på Freinetskolen, at de oplever et stærkt fællesskab med plads til den enkelte, og at de ligeledes føler en stor glæde ved at gå i skole. Megen forskning peger netop på vigtigheden af et godt psykisk og socialt lærings- og undervisningsmiljø, hvis eleverne skal have optimale indlæringsmuligheder. Dette må vi sige i høj grad lykkes på Freinetskolen. Dog kan lærerkollegiet overveje, om de indimellem tildeler eleverne ’for meget’ frihed og medansvar, så eleverne får for let ved at springe de mindre populære opgaver over. Ligeledes kan lærerne overveje om eleverne indimellem bør ’kontrollere’ elevernes arbejdsindsats og selve deres udførte arbejde, da eleverne netop giver udtryk for, at de gerne vil ’kontrolleres’, både så de får lavet deres ting og ved, hvordan de ligger rent fagligt.
 
 
Det fysiske undervisningsmiljø
Célestin Freinet, hvis tanker danner grundlag for Freinetskolens værdisæt, arbejdede selv i sit pædagogiske virke med en meget praktisk tilgang og nogle meget konkrete anvisninger til, hvorledes det fysiske rum og fysiske genstande kunne involveres i undervisningen. Tiden er selvfølgelig løbet fra nogle af Freinets praktiske anvisninger – man laver for eksempelvis ikke en skoleavis mere ved at bruge blytyper eller en såkaldt ’Linograf’; en computer og en printer løser denne opgave enklere og hurtigere i dag.
En af Freinets vigtigste begreber er, som tidligere nævnt, ’det famlende eksperiment’, som har stor betydning for læringen i relation til det fysiske undervisningsmiljø.
Fysiklokalet fremstår pænt og nydeligt, holdt i hvide og sorte nuancer, hvilket bidrager til en lidt laboratorieagtig stemning, som ikke virker afskrækkende ved vores besøg. Undervejs i interviewet fortæller børnene os forskellige ting omkring fysikundervisningen – gode som dårlige – men en særlig begivenhed fortæller os, at man indimellem forsøger sig med Freinets måde at gøre tingene på.
Et fysikforsøg gik ud på at lave bolsjer selv. Og børnene måtte selv finde ud af, hvornår konsistensen var helt rigtig, hvilket afstedkom nogle meget alternative vingummier og slik med meget forskelligartet smag.
Skolen søger altså at tilgodese ’det famlende eksperiment’ i et vist omfang – også rent fysisk.
 
Med hensyn til skolens indretning har vi følgende bemærkninger:
Skolen bærer præg af at være en byskole. Freinet selv var klar over, at skoler, der ligger i større byer, generelt altid vil have pladsproblemer. Således også Freinetskolen i Trekronergade.
Man er dog opmærksom på dette fra skolens side, hvorfor der er konkrete planer om til foråret at ombygge en hel 1.sal i en af fløjene. Derved skabes større lokaler med et mindre antal elever per kvadratmeter.
 
Klasseværelserne
Klasseværelserne er karakteriseret ved et mindre antal kvadratmeter, men denne ulempe opvejes for overbygningens vedkommende af, at der generelt ikke er så mange elever per klasse. For grundskolen gør sig gældende, at undervisningen er aldersintegreret – børnene er sammen på tværs af klassetrinene. Timerne foregår derfor ofte i større lokaler og med to lærere til stede. Børnene udtrykte stor tilfredshed med, at der var mulighed for at spørge to lærere til råds, hvis man havde et konkret fagligt problem.
Indretningen af klasseværelserne på overbygningen er dog ikke hensigtsmæssigt set ud fra et læringsperspektiv. Bordenes placering er således, at nogle af eleverne sidder med siden til tavlen. Derved forekommer der vrid i nakkeregionen, hvilket på sigt kan føre til ubehag og lokal irritation samt svigt i selve indlæringen.
Til gengæld havde mange af rummene polstrede bænke eller sofa arrangementer. Vi observerede undervejs en urolig elev, som var så rastløs over at skulle sidde stille, at han resolut rejste sig og lagde sig et øjeblik på sofabænken. Undervisningen fortsatte uanfægtet, og snart var eleven tilbage på stolen igen. Vi fik senere at vide, at denne elev har svært ved at sidde stille i lang tid, men at vedkommende på ingen måde var ’bagefter’ i forhold til sine jævnaldrende.
Det forekommer os, at denne fysiske foranstaltning øger læringspotentialet, idet urolige elever har en mulighed for at slippe ud af stolen. Ulempen er, at selvom denne elev ikke skramlede meget, da denne rejste sig, så forstyrrede det et ganske kort øjeblik koncentrationen hos andre.
Vi ser dog ingen læringsmæssige hindringer for skolens praksis med at tillade børnene at tage en afstikker til sofaen.
 
Aktiviteter
På vores første observationsdag lagde vi mærke til i grundskolen, at én lærer dansede runddans sammen med eleverne. Eleverne nærmest skreg af glæde, og alle sang, samtidig med at man gik rundt i en rundkreds og stampede i gulvet.
Megen forskning peger på, at bevægelse i forbindelse med undervisning skaber en bedre grobund for læring.
Også relationerne til andre skaber en god grobund for læring, samtidig med at der fysiologisk sker en øget iltning af kroppen – hvilket hjælper på evnen til at lære.
Skolen har også et rytmisk værksted, og også udfoldelsen af ens kreative sider kan åbne op for boglig læring. Vi synes at se, at selvom folkeskolen bestemt også har rytmiske tilbud, så er Freinetskolens tilbud mere systematiserede og antallet af kreative timer er flere. Dette finder vi positivt set ud fra et fysisk læringsvilkårs standpunkt; og eleverne er da også glade for muligheden for at deltage i disse værksteder.
Freinet mente, at læring ofte skulle foregå udendørs, så man kunne lære af den verden, der omgav én. I praksis kan Freinetskolen ikke lægge undervisningen udendørs, da der simpelthen ikke fysisk er plads på området til en udnyttelse i større omfang. Man kompenserer ved at have ekskursioner til en nærliggende park for at se, hvad man kan lære der.
Vi fandt dog ikke tegn på en systematisk planlægning af disse ture, hvilket måske administrativt kunne implementeres i en mere langsigtet planlægning?!
Vi bemærkede, at der i det store frikvarter ikke var helt så mange børn ude og lege, som man måske kunne forvente. Forklaringen er igen, at alle elever ikke på en gang kan være ude – der er ikke plads nok. Dette faktum var lærerne kede af, da målsætningen om, at alle børn skulle være ude i det store frikvarter ikke kan opfyldes til fulde. De børn, der legede ude, var dog meget tillidsfulde og glade, og børnene var ikke bange for at inddrage gårdvagten i legen.
En anden af Freinets tanker var, at børnene skulle passe en køkkenhave. Det moderne samfunds tids- og effektivíseringskrav tillader vel ikke, at der anlægges en køkkenhave, som kan forsyne hele skolen med grøntsager – der ville heller ikke være fysisk plads på skolens område – men man kunne måske overveje at udvide arealet med en forsøgs-køkkenhave?
De fysiske redskaber bar præg af den manglende plads. Det enlige gyngestativ og legehus kunne ikke stimulere børnene i et særligt omfang, hvorfor indretningen af skolegårdene bør indtænkes en større plads i det fremtidige planlægningsarbejde. Selvom der ikke er meget plads, kunne man måske overveje nogle mere kreative legeredskaber? Især bemærkede vi, at de ældre elever ikke følte sig kaldet til at gå udendørs i frikvartererne. Dette kan læringsmæssigt have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser på længere sigt jf. tidligere pointer omkring læring og bevægelse.
Lærerne er selv meget opmærksomme på problemet med plads, og de to lærere, vi talte med, er begge kede af, at skolen ikke kan tilbyde nogle arealmæssigt større rammer.
Der ligger nogle økonomiske begrænsninger for enhver institution, men vi vurderer, at man generelt har slået sig til tåls med, at arealet ikke er større end det er – og man kan derfor overveje ekstern bistand omkring udnyttelsen af skolens fysiske område?
 
Andre lokaler
Skolen har en naturlig begrænsning, som den deler med andre institutioner i større byområder – der er ikke tilstrækkeligt med kvadratmeterplads til alle de ting, man gerne ville gøre. Skolens indendørs areal veksler mellem lange gange, kringlede trapper, små toiletter og hyggelige smårum.
Netop de små kringelkroge og gammeldags kælderskakter kunne med fordel friskes op med en lys, venlig farve. Væggene fremstår en del steder krakelerede og mangler maling. I musiklokalet og også i kældrene er der meget koldt. Dette kan være problematisk, idet børnene bruger kældrene til at lege i. Der er mange små hygge nicher på skolen, som eleverne benytter sig flittigt af.
I grundskolen er der kamp om sofapladserne og slet ikke nok til at imødekomme behovet hos eleverne. Der er indrettet ’hems’er, som er små ”hemmelige” hyggerum i lokalerne, der er løftet op fra gulvniveau. Dette betyder, at man ikke umiddelbart kan kigge ind.
Vi oplevede en stor glæde hos de interviewede elever over, at der var adgang til disse rum, men undervisningsmæssigt gjorde de opmærksom på, at nogle enkelte elever benyttede disse rum til i en uhensigtsmæssigt stor grad at springe visse undervisningstyper over. Man kan efter vores overbevisning godt beholde disse små ’rum’, men der hviler et stort tilsyns ansvar på de til enhver tid tilstedeværende lærere. Her bør man ikke i en misforstået loyalitet overfor Freinets tanker om, at børn lærer i det tempo, de føler er nødvendigt, lade stå til og kun sjældent eller aldrig kontrollere disse ’hems’er. Vi anser det ikke for et generelt problem, men opfordrer lærerkollegiet til at have det med i deres overvejelser om læringssituationen.
De store køkkener bar præg af, at her holder eleverne øje med tingene – og hinanden. Mens en del af kaffekøkkenerne var helt fyldt op med kasser og andre store ting, så de ikke kunne benyttes.
 
Inventar
Inventaret bærer præg af, at andre ting har større prioritet. Vi skal ikke her tage stilling til, om det er rigtigt eller forkert, men blot konstatere at eleverne har en stol at sidde på og et bord at sidde ved, hvis de ønsker det. Inventaret fremstår slidt og brugt, men dog absolut funktionelt.
Et generelt problem, som Freinetskolen i lighed med en meget stor del af landets folkeskoler lider under, er, at skoler ikke på samme måde som en arbejdsplads er underlagt lovgivningskrav omkring stole og bordes udformning. I en ideel verden med ubegrænsede pengemidler ville justerbare stole og hæve/sænkeborde gøre en kraftig forskel – også på indlæringspotentialet. Desværre er det ikke en ideel verden, og det er ikke vores umiddelbare vurdering, at skolen overtræder nogle lovmæssige krav på det fysiske område.
 
Andre forhold
Der er meget støj fra naboklasser og gange, når der undervises. Det virker som om, der er mange sanseindtryk, der skal bearbejdes, samtidig med at der finder undervisning sted. En bedre isolering ind mod tilstødende lokaler og ud mod gangen ville være ønskeligt. Dette behøver ikke indledningsvis være med dyre materialer – man kunne eksempelvis overveje at benytte farvede æggebakker og/eller to gipsplader med Rockwool imellem som en løsning. Begge har den fordel, at de kan bemales og tildækkes med grønne planter.
Til gengæld så vi mange, store vinduer i mange af lokalerne. I modsætning til gamle dages skolevæsen, der placerede små vinduer øverst oppe på væggen, så eleverne ikke blev forstyrret af omverdenen, så bærer Freinetskolens undervisningsrum præg af pæne og fornuftigt store vinduer. Der er god mulighed for naturligt lysindfald, hvilket er positivt.
 
Konklusion på det fysiske undervisningsmiljø:
Vores umiddelbare vurdering er, at skolen ikke overtræder nogle lovgivningsmæssige krav – dette må skolen sikre sig gennem eksempelvis en egentlig arbejdspladsvurdering – som jo skal foretages for de voksne ansatte i hvert tilfælde.
Der er plads til forbedringer og nytænkning især på det udendørs område, hvor de opstillede faciliteter som gynge, legehus og mini-klatrevæg ikke stimulerer eleverne i nævneværdigt omfang.
Fysisk lider skolen – ikke overraskende – under, at man er beliggende i et byområde, hvor ekspansionsmulighederne ikke er umiddelbart nærliggende. Ekskursioner bør derfor overvejes sat i system, således at der fra central side – lærerkollegiet – i samarbejde med forældrene tilstræbes mindst to ugentlige udflugter. En anden mulighed er at starte med morgengymnastik for alle skolens elever. Fysisk aktivitet fra morgenstunden har en række positivt afsmittende effekter.
Vi ser et levende miljø, der på mange punkter tilskynder til glæde ved at gå i skole. Men de mange små detaljer såsom revner i vægge og gelænder, afskallet maling og ikke så gode toiletter kan dog virke unødigt stressende på eleverne. Måske skulle man overveje at lade forældrene hjælpe ved en ’store renoveringsdag’, således at denne stressfaktor kunne mindskes for eleverne?
 
 
Det æstetiske undervisningsmiljø
 
Med udgangspunkt i rapporten ”Freinetskolen – i kontekst” (2007) drages her de væsentligste perspektiver på Freinetskolen i Trekronergades æstetiske undervisningsmiljø.
 
En evaluering af æstetik og æstetikkens betydning for sanserne kan ikke objektliggøres. Der findes ingen objektiv sandhed om, hvad der er æstetisk korrekt eller et æstetisk minimum. Æstetikken er individuel og må evalueres som sådan.
Æstetik kan i en undervisningssammenhæng på en skole anskues på forskellige måder. Vi har valgt at anskue begrebet på en måde, hvorpå det er understøttende for skolens virke og understøtter de pædagogiske principper, skolen arbejder efter.
 
De interviewede elever giver udtryk for skolens æstetisk på flere forskellige måder og på flere forskellige områder. Skolegården finder de ikke særlig spændende eller fordrende for udendørs leg eller ophold og uden at gå ind i detaljerne med denne utilfredshed, bør det påpeges, at de udendørs arealer i ringe grad underbygger Freinets principper for at inddrage børnene i en famlende leg, som tager udgangspunkt i udendørs faciliteter uden en lærers medvirken. En af eleverne påpeger, at der ligger en fodboldbane ikke langt fra skolen, men at denne ikke må benyttes, uden en lærer ledsager dem. En pige anfører, at der er for få gynger på legepladsen og at hun derfor befinder sig bedre indendørs, hvor der er flere muligheder for at foretage sig mere spændende ting.
 
Skolens udsmykning, især billeder m.v. ophængt på væggene, bærer præg af at være lavet af elever, og flere udsmykninger er lavet flere år tilbage. Disse understøtter tanken bag elevers egne oplevelser, egne præstationer og på deres egne præmisser i henhold til skolens pædagogiske principper.
 
På mange områder opleves skolen som en skole, hvor de pædagogiske principper afspejles i det æstetiske undervisningsmiljø. Hvor en forståelse af det æstetiske ikke kan forstås uden at se på både det pædagogiske grundlag for skolens virke og på, hvordan dette grundlag afspejles i undervisningen og på skolens udsmykning, indretning og miljø.
 
Udviklingsmulighederne for det æstetiske læringsmiljø bør findes i at fokusere på, hvordan skolen på en mere gennemgribende måde kan blive i stand til at lade Freinets principper blive mulige for eleverne både indendørs og udendørs.
Udendørs arealet på skolen bør ikke alene anses som værende et område for fri aktivitet eller frikvarter, men kunne gøres brugbar i undervisningssammenhæng. De gynger der mangler på skolen kunne laves af eleverne i undervisningssammenhæng osv.