Periode: 2 uger - marts 2013
Beskrivelse:
Vi havde på lærernes sommeruge valgt at dele grundskolen op i to grupper: 4-6' erne skulle lave teater. Stjernerne-3'erne skulle lave noget andet, men som også relaterede sig til teatertemaet. Alle arbejdede under overskriften "Skoletid".
Inden emneugerne startede, blev vi enige om at 3'erne selv kunne bestemme om de ville være med på teater eller med de mindste. De fleste valgte teateret.
Emneugerne forløb over 2 uger (uge 10 og 11)
Teaterstykket ”En herlig tid” (4.-6.kl.):
Stykket hed ”En herlig tid” og handlede om voksne, der mødes til jubilæum på skolen og ser tilbage på deres skoletid. Børnene havde selv været med i hele processen. Siden jul havde der været forskellige værksteder: ”teater-skriv”, ”stage fight”, ”drama”, ”skriv sange” osv. I selve emneugerne samledes alle kræfter sig og stablede en forestilling på benene, med skuespillere, sange, drama, lys, lyd og orkester.
Målet med emneugerne var at skabe en teaterforestilling helt fra bunden. At integrere børnene på tværs af grupper og årgange. Skabe indsigt i en proces hvor mange aktører og led er afhængige hinanden. At skabe noget sammen som en gruppe, hvor der er plads til alle. At stå med et færdigt produkt som kan vises frem.
Tværfaglighed: musik, dansk, bevægelse, drama, trivsel, formning, håndarbejde.
”Ole Bole Anderledes Skole” (1.-3.kl.):
Formål :
Børnene skulle indleve sig i ”hvordan det er at være barn - og gå i skole” i en anden kontekst end deres egen. Enten historisk, kulturelt eller ud fra andre forudsætninger end deres egne.
Målet med emneugerne var integration på tværs af grupper og årgange. Tværfaglighed og viden om andre måder at være barn på. Forskellige måder at gå i skole på. Dokumentation fra værkstederne.
Struktur:
Børnene var delt op i 3 grupper på tværs af grundskolegrupperne. Hver gruppe havde tilknyttet en lærer. Hver dag besøgte grupperne på skift et nyt værksted.
Her er en beskrivelse af værkstederne:
Besøg i skoletjeneste på Nationalmuseet: ”Børn i arbejde og leg”:
Rundvisning og undervisning: Hvordan var det at være barn i 1800 tallet? Hvordan gik de i skole? Hvordan arbejdede de i marken eller derhjemme? Pigernes leg skulle vænne dem til rollen som mor og husmor. Drengenes leg var med værktøj eller dyr af træ / sten så de kunne øve sig i håndværk eller landbrug. Børnene skrev med kridt på tavler og lærte udenad.
Fag: dansk, historie.
Arbejderbarn i 1930'erne:
Forskellige små film fra/om hvordan børn gik i skole i 1930'erne. Snak om hvilke ting der optog børn og samfundet i 1930'erne.
Forhindringsbane i gården: Piger og drenge havde forskellige pligter/arbejdsopgaver de skulle varetage. Pigerne skulle vaske tøj, skrælle kartofler, passe små søskende, hente koks. Drengene skulle bringe varer ud, feje, være avisdrenge.
Til sidst legede vi at vi var i skole, og prøvede at skrive med blæk.Om eftermiddagen lavede vi vores eget legetøj: træbiler, sokkebamser og udklædningsdukker.
Fag: historie, bevægelse, dansk, træ og håndarbejde.
Udeskole på Vestre Kirkegård: En anderledes skoledag
Formiddagen foregik på Vestre Kirkegård: Snak om hvordan man opfører sig på en kirkegård, hvilken funktion kirkegården har og hvilke historier der gemmer sig. Delt op i grupper skulle eleverne undersøge gravstenene i området ved de muslimske og tyske grave (kort over kirkegården. Årstal, inskriptioner og tegn på gravstenene. Spørgsmål i grupper om liv og død. Om eftermiddagen blev der lavet pandekager over bål i Kaningården. Forskellige bedsteforældre var gæstelærere og fortalte om deres skolegang i gamle dage.
Fag: dansk, religion, filosofi, historie, matematik.
Handicapskole:
Hvordan er det at gå i skole, hvis man har et handicap, og mangler noget af det man normalt bruger til at navigere med. Forskellige samarbejdsøvelser hvor forskellige sanser var udelukket. Feks. flere børn skulle samarbejde om at skrive noget fra tavlen på et stykke papir. Men én havde ørepropper i ørerne, én havde bind for øjnene, én var stum. ”Kørestolsræs” og ”Blindebold” om eftermiddagen.
Fag: bevægelse, dansk
Fremtidens skole:
Hvordan mon det er at være skolebarn i 2025? Eleverne skulle arbejde på computer hele dagen. To og to arbejdede de med forskellige fag og opgaver.
Dansk: skriv en fantasihistorie ”Min første charterrejse til Mars”.
Geografi: find forskellige bygninger/landskaber på Google Earth.
Natur/teknik: find viden om et truet dyr, beskriv dyret.
Engelsk: skriv til 20 på engelsk, fortæl om jer selv.
Matematik: byg et hus, samt forskellige opgaver.
Billedkunst: skab et billede på computeren.
Fag: Dansk, engelsk, matematik, geografi, natur/teknik, billedkunst.
Skolebarn i Afrika:
Børnene ”rejste” til Afrika, og forestillede sig at være et skolebarn i Ghana. De prøvede skoleuniformer, hentede vand i store vanddunke, havde udenadslære under palmetræerne, og fejede kolorte op inden undervisningen.
Fag: geografi, samfundsfag.
Evaluering:
Det var 2 gode emneuger. Det virkede godt at dele børnene op, så de ”store” og ”små” arbejdede med hver sit. Alle børn var glade og engagerede, og der var god integration på tværs af grupperne, både for store og små.
Strukturen for de små virkede godt med turnus på værksteder, og en fast voksen der fulgtes med gruppen. Dog er 2 uger lang tid for de små. Godt at anden uge blev i ”light”-form, med mere plads til at gå tilbage til sin faste gruppe. Generelt syntes de små det var spændende og sugede viden til sig.
Teaterbørnene følte virkelig at de ”ejede” deres teater. Stor indsigt i alle led i en teaterforestilling, som blev fantastisk flot - børnene udviste stor disciplin og arbejdsglæde under hele processen.
Godt at 3'erne selv kunne vælge om de ville lave teater med de store eller være med de små. Der var mange børn på teater, så der kunne godt bruges en ekstra voksen. Vi må se på muligheden for at betale os til ekstra hænder. Det er også svært at være lærer på halv tid når man laver teater. Vi må have opmærksomhed på lærernes skema.
Vi skal fremover prøve at planlægge emneugerne, så musiktimer ikke er bundet i Vandgruppen i perioden. Det ville være sejt hvis emneugerne kunne arbejde sammen med Vandgruppen. Feks i Avisugen.
Det er vigtigt at vi laver en vidensbank, hvor vi beskriver værkstederne i emneugen, som vi kan bruge en anden gang. Det er dog svært at beskrive teateret i en vidensbank, da det er en proces mere end et værksted.
Vi skal være obs på opstartsfasen. Der var usikkerhed/uklarhed på hvad der skulle ske for de små. Allerede på sommerugen skal vi vælge emne/sætte hoveder på. Så vi alle ved hvor vi skal være. Der skal være et udvalg for både ”store” og ”små”.
Opfølningsplan:
Næste gang vi planlægger emneuge skal vi være mere konkrete i planlægningen allerede fra start.
Vi skal lave en vidensbank af emneuge beskrivelser, så vi ikke nødvendigvis skal opfinde den dybe tallerken forfra hver gang.