Geografi

lilleskole privatskole friskole Freinet København geografi

Geografi 7.-9. klasse

Generelt om faget

Udover at gøre eleverne egnede til at bestå folkeskolens afsluttende prøve, lægges der vægt på at gøre geografi vedkommende i forhold til verden og samfundet.

Geografi skal åbne elevernes viden om, hvordan verden omkring dem rent fysisk, kemisk, biologisk og geografisk fungerer. Eleverne skal bl.a. have indsigt i, hvor vi får vores råstoffer fra, jordens opbygning, infrastruktur, befolkningsudviklinger, vejret, klima, vandets kredsløb, mm.

 

Hvordan faget varetages på Trekronergade Freinetskole

I 7. klasse indgår geografi i elevernes arbejdstid. I 8. og 9. klasse indgår geografi i faget Science, der angriber forskellige emner tværfagligt sammen med fysik/kemi og biologi. Eleverne har Science i seks ugentlige lektioner. En del af tiden er tværfaglig, og på andre tider behandler vi emnet med det enkeltes fags briller på.

Dialogen i klasseundervisningen er en vigtig del, hvor eleverne er med til at stille spørgsmål omkring og formulere løsninger på geologiske/geografiske problemstillinger. Der lægges vægt på samarbejdet i løsningen af de forskellige opgaver.

Vi tager udgangspunkt i bogsystemet "Ind i geografien", der suppleres med udvalgte kopisider.

Vi bestræber os på flere ture ud af huset om året.

 

Del- og slutmål

Trekronergade Freinetskole lever op til folkeskolens Fælles Mål, og lægger desuden stor vægt på at geografi relateres til hverdagen og samfundet ved at gøre rede for, diskutere og tage stilling til f.eks. ressource- og energiforbrug.

 

Evaluering

Evalueringen foregår mundtligt eller skriftligt og oftes som afslutning på et emne. Eleverne skal reflektere over det de har lært samt give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Det giver samtidig læreren en pejling om hvorvidt undervisningen er lykkedes, og/eller hvordan det næste forløb kan korrigeres.